Dødsangst er den eksistentielle form for angst, måske i virkeligheden den mest grundlæggende form for angst som de andre angstformer stammer fra.

Vi skal alle dø, og det accepterer de fleste, omvendt det er noget modvilligt. Men for nogle mennesker bliver tanken om døden det altoverskyggende i ens liv. Det kan skyldes at en nærtstående person har mistet livet eller ligger for døden.

Det er meget naturligt, at have disse eksistentielle tanker om døden, fordi det er et livsvilkår. Derfor skal der sondres mellem hvornår det “bare” er naturligt og hvornår det går over i en mere patologisk form for dødsangst. Det er med andre ord naturligt at have lidt dødsangst og være bange for at dø, men begynder man at få symptomer som åndedrætsbesvær, hjertebanken, svedeture, uro i maven, trykken for brystet, en sovende/død fornemmelse i kroppen, svimmelhed eller angst for at blive sindsyg, når man har disse eksistentielle tanker om døden, så er det nødvendigt med behandling hos en psykoterapeut.

Som alle andre angstformer, behandles dødsangst bedst med psykoterapi og ikke med medicin. Og statistikkerne for helbredelse er ganske gode. Men behandles dødsangst ikke, kan det blive en livslang følgesvend som vil begrænse dig meget i at leve dit liv, og ofte ses det også, at der blandt mennesker med dødsangst er et større misbrug af både hash, stoffer og alkohol, man selvmedicinere sig simpelthen, for at dulme smerterne.

Det er individuelt hvor lang en behandling der er brug for og hvor mange timer man skal regne med, at komme i terapi, men husk, at det er dit liv og din fremtid det drejer sig om.