Ensomhed

Har du brug for en snak? Ring på tlf. 40 10 11 80 eller mail email@a-terapi.dk

Ensomhed er en overvældende og nærmest uudholdelig følelse som de færreste kan holde til. Jeg bliver ofte mødt af spørgsmål som: findes der en behandling af ensomhed? Hvad hjælper mod ensomhed?

Eksistentielt er vi født alene og vi dør alene, men i den tid der er imellem disse to yderpunkter er vi relationelle væsner, som har ofte frygter at være alene og ensomme. Mange deler dog ensomheden op i to, den første ”at være alene” er oftest noget selvvalgt, fordi man har behov for det-det har de fleste af os i større eller mindre grad igennem hele livet.

Den som gør ondt, er ”at føle sig alene”, det er en meget negativ følelse som ofte følges af en følelse af isolation og mangel med mening i livet.

Mange er bange for ikke at blive taget seriøst, for kan man nu også være ensom når man omgås mange mennesker hver dag på sit job osv.? Svaret er et stort rungende JA. For det vigtigste er din følelse af ensomhed og ikke en rationel tanke…

Og et ligeså stort JA, skal råbes til det næste spørgsmål jeg ofte får stillet: Kan jeg få hjælp til ensomhed? Selvfølgelig kan du det, og måske vi samtidig skal vende meningen med livet- mon de to ting følges lidt ad?