Panikangst

Har du brug for en snak? Ring på tlf. 40 10 11 80 eller mail email@a-terapi.dk

Et panikanfald er en pludselig følelse af intens frygt som kan være næsten lammende.

De mest gængse symptomer på panikangst er hjertebanken, åndedrætsbesvær, brystsmerter, svedeture, svimmelhed, kvælningsfornemmelser eller kvalme.

Mange som ikke har oplevet det så tit, søger ikke behandling mod panikangst på sygehuset, men derimod vil de undersøges for hjerteanfald, astmaanfald eller anden alvorlig sygdom i kroppen, for mange af symptomerne virker faktisk ens.

Et panikangst anfald varer som regel kun i ganske kort tid, fra få sekunder til få minutter (selvom det for personen der har angsten, føles meget længere). Det ses også ofte, at jo hurtigere man søger behandling af panikangst, jo hurtigere bliver man fri for anfaldene. Hvis panikangst forbliver ubehandlet, kan de med stor sandsynlighed øges i styrke og fremkomme oftere og oftere.

Som alle andre angstformer, behandles panikangst bedst med psykoterapi og ikke med medicin. Og statistikkerne for helbredelse er ganske gode. Men behandles panikangst ikke, kan det blive en livslang følgesvend som vil begrænse dig meget i at leve dit liv, og ofte ses det også, at der blandt mennesker med panikangst er et større misbrug af både hash, stoffer og alkohol, man selvmedicinere sig simpelthen, for at dulme smerterne.

Det er individuelt hvor lang en behandling der er brug for og hvor mange timer man skal regne med, at komme i terapi, men husk, at det er dit liv og din fremtid det drejer sig om.